“Kinematograf”

1995

Kinematograf er et gammelt sammensat ord og betyder: — ”bevægede aftryk af handlinger”.
Kinematograf er et projektionstempel med hovedvægt på det rumlige perskektiv.
Et forstærket perspektiv i kukkasse og et maskineri af 5 filmfremvisere. Heri opføres et værk i 5 satser for projektioner, objekter og et menneske. En stram konceptuel rejse i ofte surreelle billdverdener.
Den ledsagende musik er MusicConcrete og et værk skrevet for to pianoer.

Værket interesserer sig for problematikken om: — “det tilstedeværende” og “det fiktive” — gennem scener med reelt tilstedeværende personer og projicerede personer på flader og på objekter. De to verdener fortolker gensidigt hinandens tilstedeværelse, både i forhold til det fænomenalt forskellige og i forhold til indholdet.

Værket undersøger relationerne mellem autensitet og kunstighed, ved at lade ting og personer fremstå, forvandles — ved at retouchere og fremdrage betydning på billedfladerne i mødet med performerens nærvær og reelle tilstedeværelse.
Et møde mellem selve stofligheden i det, der udfolder sig på lærredet, og stofligheden i det reelt tilstedeværende menneske.
En performance om et menneske i kamp med illusioner, — et menneske i forhold til fiktive og surrelle verdener.